Handicap
Ledsageordning til børn
Ungestøtten tilbyder ledsagerordning til børn og unge mellem 12 – 18 år. Har barnet eller den unge med en funktionsnedsættelse behov for ledsagelse for at kunne deltage i selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet, kan dette leveres med op til 15 timer pr. måned.
Ledsageordning til voksne
Ungestøtten tilbyder ledsageordning til voksne mellem 18 år og folkepensionsalderen. Har den voksne med en funktionsnedsættelse behov for ledsagelse til selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet, kan dette leveres med op til 15 timer pr. måned.
Praktisk hjælp og personlig pleje
Ungestøtten tilbyder praktisk hjælp og personlig pleje til børn, unge og voksne med
funktionsnedsættelser. Der kan være tale om hjælp til personlig hygiejne, at få tøj på, hjælp til at spise og til at komme i eller ud af sengen.
Vi lægger stor vægt på at vores medarbejdere bidrager til en øget trivsel og livskvalitet hos borgeren.
Afløsning i hjemmet
Ungestøtten tilbyder afløsning i hjemmet til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser. Afløsning i hjemmet sikrer at forældre og/eller familien får overskud og nye kræfter til at varetage den særlige opgave det er at have et barn eller voksen med en funktionsnedsættelse i familien.
Afløsning ved skolevægring
Ungestøtten har stor erfaring med afløsning til børn med skolevægring. Vi tilbyder afløsning i hjemmet som en midlertidig løsning, der understøtter at forældre kan passe deres arbejde, imens der arbejdes på en mere permanent løsning.
Pasning i hjemmet
Ungestøtten tilbyder pasning i hjemmet, i de familier hvor pasningsproblemet er opstået som følge af barnets funktionsnedsættelse. Pasning i hjemmet dækkes af hensyn til barnet eller af hensyn til forældrenes mulighed for at kunen forlade hjemmet, bl.a. for at klare dagligdags gøremål.